• 0
    • No products in the cart.
Chiagrød

CHIAGRØD

CHIAGRØD – DEN NEMMESTE MORGENMAD!

Et af de spørgsmål jeg får stillet aller flest gange som ernærings-rådgiver er “Vi har travlt om morgenen! Hvilken morgenmad kan jeg spise, som er sund og super hurtig at lave?

Mit svar er oftest ganske simpelt – CHIAGRØD!

Chiagrød laves dagen før, og det tager ca. 2 minutter at forberede (no shit!) Ikke nok med at det er super nemt, så er chiagrøden spækket med gode fedtstoffer, proteiner og antioxidanter. Og du kan varierer din grød i det uendelige!

Her kommer et par forslag:

 

CHIAGRØD – VIETNAM STYLE


1 portion færdig grød


INGREDIENSER

  • 2 dl. kokosmælk (fuldfed)
  • 2 spsk. chiafrø (økologiske)
  • 1/2 tsk. vaniljepulver

Topping

  • Saft og kerner fra 1 moden passionsfrugt
  • Mangotern

HOW TO

  • Bland kokosmælk, vaniljepulver og chiafrø grundigt i en glasbeholder med låg.
  • Sæt låget på og lad blandingen trække i køleskabet natten over (hvis du er presset på tid og ikke lige har fået lavet din chiagrød, så kan den nøjes med at trække en times tid)
  • Tag grøden ud af køleskabet
  • Rør grundigt rundt
  • Top med saft og kerner fra passionsfrugt og mangotern
  • Holdbarheden er ca. 2 dage i køleskabet

Chiagrød

CHIAGRØD – SCANDINAVIAN STYLE


1 portion færdig grød


INGREDIENSER

  • 2 dl. mandelmælk (gerne hjemmelavet)
  • 2 spsk. chiafrø (økologiske)
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 1 håndfuld søde danske økologiske jordbær
  • 1 håndfuld danske økologiske hindbær
  • 2 udstenede økologiske dadler

Topping

  • Hampefrø
  • Mynteblade

HOW TO

  • Blend mandelmælk, vaniljepulver og chiafrø grundigt
  • Tilsæt bær og dadler og blend igen
  • Top med hampefrø og mynteblade
  • Holdbarheden er ca. 2 dage i køleskabet

Chiagrød

CHIAGRØD – CHOCOLATE STYLE


1 portion færdig grød


INGREDIENSER

  • 2 dl. mandelmælk
  • 2 spsk. chiafrø (økologiske)
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. rå kakaopulver
  • 1/4 tsk. kanel

Topping

  • Jordbær
  • Hampefrø

HOW TO

  • Bland alle ingredienser grundigt i en glasbeholder med låg.
  • Sæt låget på og lad blandingen trække i køleskabet natten over (hvis du er presset på tid og ikke lige har fået lavet din chiagrød, så kan den nøjes med at trække en times tid)
  • Tag grøden ud af køleskabet
  • Rør grundigt rundt
  • Top med jordbær og hampefrø
  • Holdbarheden er ca. 2 dage i køleskabet

Chiagrød

Du kan varierer din chiagrød fuldstændig som du kan lide den. Lav fx en base af vegetabilsk mælk, chiafrø og vanilje (som du ser på billedet overfor) og eksperimentér så med forskellige smags-varianter. Blend grøden hvis du har udfordringer med konsistensen af de opblødte frø.

Chiagrød kan ikke kun serveres som morgenmad, men også som dessert eller snack.

Tag også din chiagrød med på farten de dage hvor du har ekstra travlt. Kom blot toppingen på grøden i din glasbeholder, på med låget, en ske i hånden og off you go…

Er du i tvivl om hvad hampefrø er og hvilke egenskaber de har i forbindelse med din sundhed? Så læs mere om dem HER

Vil du gerne lave din egen lækre nærende nøddemælk, så se mine forskellige opskrifter HER

Jeg elsker at blive inspireret, så hvordan ser din yndlings chiagrød ud? #greennutritionguides mig på dine billeder, så jeg kan følge med!

God fornøjelse, smukke!

Skriv en kommentar