• 0
    • No products in the cart.
Grønt soveværelse

GRØNT SOVEVÆRELSE

GRØNT SOVEVÆRELSE – 5 PLANTER DER GIVER DIN SØVN ET BOOST

Selv NASA siger det. Planter i soveværelset er en smart idé, hvis du er søvnforstyrret eller har svært ved at sove. Søvnproblemer kan have flere ubehagelige konsekvenser som fx overvægt, livsstilsygdomme og mentale forstyrrelser.

Maling kan udskille stoffet benzen og formaldehyd kan frigives fra limen i træprodukter. Begge er giftige stoffer som hænger tungt i luften i især soveværelset, hvor indeklimaet godt kan være lidt belastet i forvejen. Visse grønne planter er suveræne til at afgifte luften og her får du 5 bud på planter der ikke alene er gode for luften, men også er så fine og dekorative!

GRØNT SOVEVÆRELSE

ALEO VERA

Du kender aloe vera-planten i forvejen, men måske bedst på sine helende egenskaber. Aloe vera planten kan dog meget mere end læge dine sår og hele dine tarme. Aloe vera-planten kan rense luften for flere uhensigtsmæssige og skadelige stoffer og samtidig udlede store mængder af ilt. Frisk ilt er med til at holde dig rolig hele natten, og planten forbedrer dermed din søvnkvalitet markant.

GRØNT SOVEVÆRELSE

LAVENDEL

Måske bruger du eller kender du lavendel i forvejen. Lavendel har i mange år været kendt som en plante der virker afslappende og beroligende på både krop og sind, og duften af lavendel er med til at sænke kortisol-niveauet i din krop. Planten sænker din puls og er med til at modvirke angst og depression. Stil planten på dit natbord eller hav en lille potpourri af jasmin og lavendel til at dufte.

GRØNT SOVEVÆRELSE

SVIGERMORS SKARPE TUNGE

Svigermors skarpe tunge kan også være en god idé at kigge efter når du vil skabe et grønt soveværelse. Den producerer nemlig masser af ilt som forbedrer din vejrtrækning. Svigermors skarpe tunge har den egenskab, at den samtidig fjerner kuldioxid og forbedrer luften, hvilket er med til at styrke dit immunforsvar.
Ud over at gøre din søvn mere afslappende, siges planten også at kunne lindre hovedpine og højt blodtryk.

GRØNT SOVEVÆRELSE

VEDBEND

Denne klatreplante absorberer giftstofferne i luften og udsender frisk ilt. Desuden kan denne plante effektiv bruges i kampen mod mug, som oftest har gode gro-muligheder i et indelukket soveværelse. Faktisk reducerer planten luftbårne mug-partikler med op til 94 %. Så tænker du sikkert “Jeg kan da ikke have en hel væg med en klatreplante i mit soveværelse…” Nej, men du kan heldigvis finde de fineste krukker, som du kan stille på høje hylder eller i karme. Lad planten hænge ned ad væggen og klip den til når du synes den bliver for vild. Den er smuk i et grønt soveværelse!

GRØNT SOVEVÆRELSE

JASMIN

Jasminblomsterne er så skønne. De dufter herligt, og har i mange år været brugt til at behandle angst og søvnproblemer. Lav gerne en lille potpourri-pose med tørrede jasmin-blomster. Dit søvncenter vil takke dig!

Jeg er nysgerrig! Har du planter i soveværelset? #greennutritionguides

Jeg vil elske at se hvordan du har skabt et grønt soveværelse!

 

 

 

Skriv en kommentar