• 0
    • No products in the cart.

Sådan bruger du dine nye krystaller

Hvis du er ny i denne spændende Verden af energier og vibrationer, så kommer der her nogle svar på nogle af de spørgsmål du måske sidder med.

Hvis du er ny i krystalverdenen, så har du sikkert mange spørgsmål – det havde jeg i hvert fald. Derfor har jeg lavet en liste over de spørgsmål jeg selv gerne ville have haft svar på, da jeg var helt ny. Hvis du har yderligere spørgsmål er du mere end velkommen til at kommentere eller skrive til mig og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at besvare dem så godt jeg kan.

Hvad skal jeg gøre, når jeg får mine helbredende krystaller? Når du får dine krystaller fra mig, så er de renset i forvejen. jeg anbefaler dog altid, at du selv renser dem når du modtager dem. Du vil rense hele energien der er blevet givet af de mennesker der har håndteret og rørt din pakke før den kom til dig. Rens dine helbredende krystaller ved at
– Placere dem udenfor på jorden under solen og månen i 24-48 timer.
(Og til dig der bor i lejlighed)
– Før en tændt røgelsespind, hvid salvie smudge stick eller et stykke Pala Santo træ over krystallerne og fyld dem med rene og positive tanker.
– Kom krystallerne i en skål eller et fad med tørt Himalayasalt i ca. 24. timer
– Lig dem i jorden i en stueplante i ca. 24 timer.
– Placér dem i vindueskarmen i 24-48 timer.

Hvordan forbinder jeg mig med min krystal? Hold din krystal i dine hænder og træk vejret dybt. Lad tankerne svæve omkring forbindelse og samhørighed til din nye sten, mineral eller krystal. Du forbinder dig nu til din krystal. Du forbinder dig nu med jordens energi, som du holder i dine hænder. Du lytter til dit åndedrag og forbinder dig med dit indre selv.

Hvor skal jeg ligge min helbredende krystal? Mit bedste råd er: STOL PÅ DIG SELV. Hvor føler du, at den skal ligge? Du kender dig selv bedre end nogen anden, og der er ikke et forkert sted at ligge den – det vil være forskelligt for os alle, og det kan endda være skiftende. Måske passer den på køkkenbordet i dag og ved sengen i morgen? Vær dog opmærksom på, aldrig at lade en krystal ligge i fuld sollys dagen lang i længere tid. Rosenkvartsen vil fx miste sin farve.

Hvordan arbejder jeg med min krystal? Det er meget enklere end du tror! Ved at holde, se og mærke arbejder du med din krystal. Det betyder, at når du holder din krystal, som bærer Jordens energi, minder det dig om, at du fortjener det bedste. DU fortjener kærlighed, og du fortjener at føle glæde og positiv energi. Forkæl dig selv og respekter jorden. I guddommelig timing falder det hele på plads. Jordens energi (som ligger i alle helbredende krystaller) virker forskelligt for alle. Hver person er unik, hver krystal er unik, hver oplevelse er unik.
Du kan
– Meditere med din krystal, enten ved at have den i hænderne eller ligge den på kroppen, der hvor det føles rigtigt eller efter chakra-punkterne.
– Drikke eliksir lavet på den krystal du ønsker virkning fra – vær dog igen opmærksom på, at nogle krystaller ikke er beregnet til eliksir og ikke tåler vand bl.a. selenitten.
– Lav en lækker kropsolie med krystaller i, som du smører dig med.
– Lav en god badesalt med fx Epsom-salt og healende bjergkrystal, som du bruger i dit aftenkarbad eller fodbad.
– Brug den som dekoration i hjemmet.
– Hav den i lommen – gerne i venstre side, som er din feminine og modtagne side.
– Bær den i BH-en, hvis du er kvinde (eller mand der går med BH – feel free)

Hvad hvis jeg ikke føler noget, når jeg holder min krystal? Hvis du intet føler, så prøv ikke at døm oplevelsen – bare vær i og med oplevelsen. Nogle gange resonerer visse krystaller ikke til bestemte tider, og andre gange, når du rører ved dem, får du gåsehud og blusser op. Hver krystal føles anderledes. Vi – som personer – er også meget forskellige og nogle resonerer med krystallen med det samme og er meget følsomme, mens andre har sværere ved at blive påvirket. Disse vil opleve, at der går længere tid, før de mærker en virkning. Giv oplevelsen rum og tid.

Hvordan vælger jeg en krystal? Når du vælger din krystal, er det vigtigste, at den kalder på dig og at du føler dig tiltrukket af den. Du kan hurtigt mærke hvilken eller hvilke krystaller der fanger dit øje. Brug hjertet og ikke hjernen til denne fine opgave. Hjertet har altid ret, og du kan hurtigt overtænke handlingen og dermed vælge noget andet end du først havde forventet. Brug din smukke intuition. Det gælder både når du køber den på nettet eller i en fysisk butik. Jeres connection er det vigtigste ved udvælgelsen og ofte vil du opdage, at den krystal du falder for, har præcis de egenskaber og energier du har brug for netop nu. Derfor vil det også være forskelligt hvilke krystaller der tiltrækker dig. Smart, ikke?

Jeg ønsker dig en rigtig god fornøjelse med dine smukke nye krystaller.

Stort knus

Green Nutrition Guides signatur

 

 

Skriv en kommentar