• 0
    • No products in the cart.

Tiltræk penge med dine krystaller

LÆR AT TILTRÆKKE PENGE MED STØTTE FRA DINE KRYSTALLER

Du er helt med på, hvad det kræver at få flere penge mellem hænderne. Du skal måske af med bilen, sælge hunden, flytte i noget mindre, bede om en højere løn (det er svært, ik?) eller endda skifte job. Alle rigtig svære beslutninger i livet.

Inden du gør nogle af delene, så vend fokus indad, og spørg dig selv om du virkelig har manifesteret rigdom, succes og penge. Har dit mindset ændret sig omkring penge? Eller har du samme opfattelse af penge som du måske er opdraget med? At penge kræver hårdt arbejde og knokleri? Det er faktisk ikke altid tilfældet. For at støtte din rejse mod økonomisk frihed og uafhængighed, kan du med fordel kaste et blik på krystallernes magi.

I mit arbejdsværelse har jeg lavet en fin lille opstilling, som jeg aldrig røre, men som altid er der. Det er en støtte til min virksomhed, som både fokuserer på penge-flow og økonomi, men også sjov og legende lethed og effortlesshed. De absolut mest effektive krystaller til dette formål er:

AVENTURIN

Gør det sjovt og knap så seriøst at tjene penge. Den minder dig om, at det trods alt “kun” er penge og at god økonomi sagtens kan komme til dig uden du behøver at ofre alt. Aventurin er også kendt for at bringe held, så bliv ikke overrasket hvis der pludselig falder en god økonomisk bonus af – out of nowhere!

TIGERØJE

Tigerøje er perfekt til at ændre den måde du anskuer økonomi på. Tag din tigerøje og vend den mellem fingrene, så du kan se alle de forskellige smukke smukke lag. For hver gang du bevæger din hånd, vil du se helt nye formationer og dybder. Den skal hjælpe dig til at få en anden vinkel på dit penge-flow.

CITRIN 

Citrinen er kendt som “iværksætter-stenen”, som bringer lyshed, lethed, klarhed og fokus til forretningsejere. Dens energi er positiv og så snart de negative vibrationer omkring økonomi kommer snigende i dit hovede – for den gør den altså nogle gange hos os selvstændige – så vil den hjælpe med at se positivt på tingene og bruge usikkerheden som motivation, fremfor at skabe en negativ spiral (yes, we have all been there!).

PYRIT

Pyritten er uundværlig når man taler om pengeflow og virksomhed. Den er visdommen selv, og den giver dig de klareste indsigter, når du skal tage vigtige beslutninger. Den ligner guld og er perfekt til en fin udsmykning. Den minder dig konstant om målet, på den positive og ikke pressende måde. Den tiltrækker rigdom og flow og er perfekt at meditere med når du står over for nye samarbejdspartnere eller store beslutninger.

GRØN JADE

Den grønne jade er the way to go når der skal skabes nyt i din forretning. Nye idéer, udformninger, brainstorms og udvikling er uundgåeligt for ikke at stagnere i din virksomhed. Her er jaden sin all time favovit sparringspartner! Den hjælper dig til at holde dig til ilden og konstant minde dig om at holde fokus mod målet.

SÅDAN KAN DU BRUGE DINE RIGDOMS-KRYSTALLER

Der er flere måder du kan bruge dem på, men sådan bruger jeg dem:

#01

Jeg har lavet en grid, som symboliserer den rigdom jeg ønsker at manifestere. Den består af alle 5 ovenstående krystaller og jeg har lagt 8 stk. i denne formation. Hvorfor 8, tænker du? Fordi 8 er rigdommens tal. Dvs. at hvis du ønsker effekten for fuld skrue, bør du vælge 8 stk. til din penge-tiltræknings-grid. Hav gerne din grid i sydøstvendt værelse.

Du kan også lave en lille pose som du bærer med dig eller du kan have de 8 sten i din lomme (gerne venstre, som er din modtagende og feminine side)

#02

Pengechallenge – engang i mellem laver vi en 30 dages penge-challenge. Det er super nemt og sjovt for hele familien. Den består i, at vi i køkkenet har en stor fin muslingeskal med en aventurin (den playfulde penge-krystal). Hver gang vi ser muslingeskallen med en smukke grønne krystal, bliver vi mindet om, at der skal penge i. ALLE bidrager til muslingen og der bliver tomt lommer, sprækker og afleveret flasker til den store guldmedalje. Når de 30 dage er gået laver vi en familie-ting, som vi alle har lyst til. Det kan være helt simpelt og nede på jorden som fx en fisketur med en lækker madpakke eller lidt vildere – en tur i Tivoli Friheden. En fantastisk måde at få børnene til at forstå værdien af penge på.

Vi starter en challenge op d. 1. august – vil du være med? 🙂

Jeg håber, at du blev inspireret til at manifestere et vildt penge-flow, og lad mig endelig se din grid eller hvordan du vælger at bruge krystallerne. Jeg vil elske at blive inspireret af dig!

#moonmica hvis du er med i den 31 dages challenge, så vi kan motivere hinanden! 🙂

Knus

Kristina

Skriv en kommentar